Her kan du se vores udvalg af spansk rødvin. I Spanien plantes der internationale og klassiske druesorter som Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Merlot. Klimaet er dog markant varmere end andre europæiske vinproducenter, hvorfor vinene ikke mangler sol og varme. I Spanien eksperimenteres der med vin som aldrig før. Vi har derfor nøje udvalgt vores vine således, at du kan være sikker på, at kvaliteten er høj.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.


Prøv rødvin fra Spanien

Spanien har en rig historie med vin, og er det tredje største vinland i verden. Landets vindyrkning har mange traditioner bag sig, og ikke mindst godt håndværk. Men Spanien har også været i rivende udvikling inden for de seneste år, og mange vindistrikter er begyndt at eksperimentere med både klassiske, moderne, og internationale druesorter. Det kan være svært at sætte sig ind i de forskellige distrikter, sorter, og ikke mindst navne på alle de populære vine som Spanien har produceret. Få et overblik over Spaniens vindistrikter og lange tradition med vin her.

Klima

Spanien har et varmt og mediterrant klima, som er oplagt til dyrkning af druer, men der er stor forskel på klimaet centralt i landet og ude mod kysterne. Derfor bliver langt de fleste vinmarker anlagt højt, for eksempel på skråninger, eller tæt ud mod kysten. Dette giver en mindre svingende temperatur. Her er det nemlig ikke for lidt solskin der er et problem, som der kan være i visse andre lande, men derimod for meget sol og varme. Vinmarker i de varme områder producerer vin med god alkoholstyrke og lav tanninindhold, som er garvesyre der giver en tør smag i munden når vinen drikkes.

Vindistrikter

Spaniens vindistrikter har naturligvis hvert deres særlige præg og fremstillingsmetode. Nogle distrikter producerer klassisk vin år efter år, mens andre foretrækker at eksperimentere med vinen og skabe mere moderne produkter. To distrikter som repræsenterer henholdsvis klassisk og moderne, er Rioja og Navarra. Der findes naturligvis mange flere i Spanien, som også har deres egen stil.

Et af de første distrikter som Danmark fik leveret vin fra, er La Rioja. På dette tidspunkt var det mest billige vine som blev tilbudt, men Rioja laver også vine af høj kvalitet. Langt de fleste vine er klassiske og fadlagret på eg, selvom enkelte moderne producenter forsøger at eksperimentere med vin der ikke bliver fadlagret. Det er Rioja der blandt andet står bag de kendte Reserva og Gran Reserva. Her kan vi varmt anbefale vores Marques de Murrieta Reserva vin

Et af de mere eksperimenterende distrikter, er Navarra, som også er nabodistrikt til Rioja. Her er der ingen fastlagt stil, men det er nærmest en overraskelse hvad der kommer på flaskerne hvert år. Der laves både vin på lokale spanske druesorter, men også internationale sorter.

Druesorter

I Spanien findes der mere end 600 forskellige druesorter, som gav landet mulighed for tidligt at komme i gang med dyrkningen af vin. Allerede tilbage i oldtiden har man dyrket vin. Men i dag bliver 80% af al vin der bliver produceret i landet, produceret på kun 20 forskellige sorter. De mest populære røde druer er af sorterne Tempranillo og Grenacha, som giver kraftige og fyldige rødvine.

Spanien har således en rig kulturarv når det kommer til vin, hvor traditionerne er blevet bevaret frem til i dag. Landet har også gode betingelser for at skabe rødvin der er kraftfuld og fyldig, og med lavt tanninindhold, takket være rigeligt med solskinstimer. Uanset om du er til klassiske rødvine eller de mere moderne og eksperimenterende, så kan Spanien levere begge dele.